top of page
WIBORG Eurasier, CHICA

Om Eurasieren

Eurasier klub danmark logo

Eurasieren er en forholdsvis ny race, som blev skabt i 1960´erne af tyskeren Julius Wipfel. Han parrede en Wolfspitz med en Chow-Chow, og kaldte denne race for WolfChow.  WolfChow´en var dog ikke perfekt for Wipfel og han parrede den med en Samojede for at få det vi i dag kender som  Eurasieren.

  • Eurasieren er en middelstor spidshund med halvlang pels og tæt underuld. Pelsen er ikke længere end man kan fornemme kroppens harmoniske opbygning.

  • Eurasieren er en hund, der hviler i sig selv. Den er familiehund, som har tætte bånd til sin familie. Den elsker sin flok uden at være overdrevet opmærksomhedssøgende.

 

  • Eurasieren er velafbalanceret, har et roligt temperament og en høj irritationstærskel, der gør den til en virkelig behagelig hund at være sammen med.
     

  • Eurasier kan være reserveret over for fremmede og tager ikke altid kontakt til mennesker den ikke kender. Den er dog hverken nervøs eller aggressiv over for fremmede.

Fra Wolfspitzen, som i gamle dage var vagthund på de hollandske både, har den fået det vagtsomme uden at være larmende. Fra Chow-Chow' har den fået sit rolige og lidt reserverede gemyt. Fra Samojeden har den fået sine stærke og kærlige bånd til familien.

Eurasieren findes i mange farver. Dog er hvid, hvidbroget og leverfarvet ikke tilladt. Eurasieren  kan også have mørk maske.

Forskellig træning med din Eurasier styrker samvær og partnerskab

Eurasieren er lærenem, der er ingen grænser for, hvad man kan lære den af tricks og heller ingen grænser for, hvilken træning man kan gå til sammen med sin eurasier. Man kan f.eks. gå til agility, rally, hoopers, ringtræning og på udstilling. Eurasieren vil gerne lære nyt, når den har lært det nye og har prøvet det nogle gange, siger Eurasieren:"Ikke flere gentagelser, nu kan jeg dét, kan vi træne en ny øvelse?."  Det er derfor betydningsfuldt at træne varieret og i forskellige miljøer.

Vi har valgt, at gå meget op i ringtræning, udstilling og SBS-træning med Chica.
SBS-træning er træning, der styrker hundens smidighed, balance og styrke,
se Team Tornqvist.

 

Man skal ikke forvente en helt igennem lydig hund, der lystrer ens mindste vink. Vil man have en hund, som lystre en blindt og går man ind for en hård opdragelse, er det ikke eurasier man skal vælge.

Eurasieren egner sig ikke til at være lænkehund eller opholde sig mange timer alene i løbegård. Eurasieren elsker, at hele familien og flokken er samlet. Og den elsker forskellige aktiviteter og sine gåture. Den har ikke et stort motions behov. Selvfølgelig skal den have sine daglige gåture. Træningen og opdragelsen skal være med tillid, konsekvens, en masse ros og kærlighed, og en masse kvalitets godbidder. Varieret træning, leg og tricks bygger et godt bånd op mellem dig og din eurasier. Kontakten og samarbejdet bliver ubrydeligt.

 

Mange kan tage deres Eurasier med alle steder. Eurasieren har fornemmelsen for at lægge sig ubemærket. Den lægger sig roligt og behøver ikke fremmeds opmærksomhed. Den ynder allermest at være sammen med sin flok og familie. Leder du efter en loyal ven, er eurasieren en virkelig skøn hund.

 

Pels og pleje

Eurasieren har en flot pels, som kræver mindre pelspleje end man umiddelbart vil tro. Eurasierens pels kræver en god gennem børsting ca. 2 gange om måneden. Eurasierens pels er til dels selvrensende, hvilket betyder at eurasieren sjældent lugter af hund.

 

Eurasierens pels vil have godt at blive vasket et par gange om året. Med tiden kommer man til at kende sin eurasiers behov for pelspleje og kan se, hvornår pelsen trænger til at blive børstet og vasket.

Eurasieren fælder sin underuld. Tæven fælder før sin løbetid. Når Eurasieren fælder sin underuld kan man børste det af med kam og karte eller bruge en blower. Det kan anbefales at børste hunden oftere, når den fælder. Underulden kommer nemmere af og fældningen bliver over en kortere periode.

Op til en udstilling vasker jeg hund to dage før udstillingen. Jeg vælger, hvis hunden begynder at fælde op til udstillingen ikke at vaske og krydser finger for at pelsen er flot.
Den anden mulighed er, at jeg vasker hunden 3 gange med 3 dages mellemrum for at få underulden af og stimulere den ny underuld i gang med at vokse ud.

 

Anden pleje – klippe negle og børste tænder

Jeg har vænnet vores eurasier til at få klippet negle og klipper dem en smule hver anden uge. Jeg børster tænderne 2 til 3 gange om ugen. Det er individuelt hvilken shampoo man bruger. Jeg er glad for at benytte Ashley Craig og So Push.

Chow chow racehund
keeshond racehund
samojedhund
WIBORG Eurasier
bottom of page