Kennel WIBORG Eurasier opdræt
Gennemført opdrætteruddannelsen fra Dansk Kennel Klub, Medlem af Eurasier Klub Danmark og Dansk Kennel Klub.
Socialisering af hvalpe
Det er utrolig vigtigt med socialisering. Det er betydningsfuldt for hundens trivsel. Det betyder for os, at vi både har interesse for hundens eksteriør, sundhed, psyke og mentalitet. Tidlig socialisering af hvalpen er vigtigt: Vi anvender tidlig socialisering, hvor vi fra hvalpens 3.døgn, påbegynder The Biosensor program indtil hvalpen er 16 dage gammel. Hvalpen vænnes gradvist til at blive håndteret af flere end hvalpens mor. Hvalpen får oplevelsen af at mennesker er rare.
Hvalpene er vant til vores kat Heksa. Hvalpene har været i flere kærlige hænder, børn, unge, ældre, familie og venner. Hvalpene bliver præsenteret for hverdagens lyde. De bliver langsomt præsenteret for lyde, som tordenvejr og nytårsfyrværkeri via cd.
Hvalpene vokser op i vores hjem med tæt menneske kontakt og udfordringer, så de kan indtage verden med mod på livet. De kommer på køretur til skov og strand og bliver socialiseret gennem de 8 uger, hvor vi har glæde af dem.
Den videre socialisering er hvalpekøberens ansvar - især de følgende 8 uger hjemme hos hvalpekøber. De første 16 uger er nemlig meget afgørende for hvalpen.
Vi stiller krav til at tæve og hanhund har gode sundhedsresultater. Vi opfylder avlskriterierne. Vi prioriterer temperament, harmoniske hunde, og er interesseret i at ramme racestandarden så vidt det er os muligt.
-
Vores hvalpe bliver solgt som familiehund og med DKK stambog.
-
Hvalpen sælges med DKK købsaftale
-
Hvalpen er registeret i Dansk Hunderegister
-
Hvalpen er mindst 8 uger gammel
-
Hvalpen er chippet og sundhedsundersøgt
-
Sundhedsbog medfølger
-
Hvalpen er vaccineret første gang og behandlet med ormekur
-
Hvalpen er trænet til renlighed (ikke 100 procent)
Hvalpepakke
Der følger en hvalpepakke med betydningsfulde ting til hvalpen til de første dage. Mad til de første dage, hundesnor og sele, tæppe, lidt legetøj og et tøjdyr, som dufter af hundemor og hvalpesøskende.
Se også Eurasier hvalpe til salg
Avlsrestriktioner:
Det skal på behørig vis dokumenteres, at faderen til et hvalpekuld har normale testikler på normal plads. Der henvises herudover til DKK´s stambogsføringsregler
Avlsanbefalinger: For at få påtegningen ”Denne hund er avlet efter Eurasier Klub Danmarks og DKK´s avlsanbefalinger” på stambogen skal følgende være opfyldt:
1. Begge forældre skal før parring have HD status A, B eller C registreret i DKK. Hvis den ene af forældrene har HD status C, skal gennemsnittet af forældres HD indeks på parringstidspunktet være mindst 100.
2. Begge forældre skal før parring have AD status 0 eller 1 registreret i DKK. AD status 1 må kun parres med en AD status 0.
3. Begge forældredyr skal før parring være præmieret på en FCI/DKK anerkendt udstilling med mindst Very Good. Indført for stambogsføringer fra 1. januar 2014
4. Begge forældredyr skal før parring være undersøgt for Patella Luksation (PL) og have en status 0 eller 1 registreret i DKK. PL status 1 må kun parres med PL status 0. Ved parring med en udenlandsk hanhund uden PL status kan afkommet få stambog med påtegning, såfremt den danske tæve har PL status 0.
5. Indavlsgraden for kuldet må ikke overstige 6,25% beregnet på tre generationer.
6. Mindst et af forældredyrene skal før parring have DWLM status fri, registreret i DKK. Såfremt begge forældredyrene testes frie, bliver kuldet automatisk stambogført som frie af DWLM (I kraft d. 1/4-2017)